DOKUMENTATION BAG LAGUR

fra teori til praksis

På denne side har vi samlet teorien bag teknologien, undersøgelserne af LAGUR samt vores korte og tekniske whitepaper.

LAGUR er baseret på patenteret magnetisk vandbehandling, der påvirker den måde, kalken udfældes på – uden at fjerne kalken eller vandets naturlige mineraler.

Princippet bag teknologien understøttes af forskning i magnetisk påvirkning af kalkudfældning, mens effekten af LAGUR er undersøgt gennem forskellige tests og analyser.

Blandt andet har Teknologisk Institut undersøgt kalkaflejringer i vaskemaskiner, GEUS har fotograferet kalkens struktur, Rambøll har gennemført et feltstudie, og FORCE Technology har undersøgt sammensætningen af LAGUR-behandlet kalk.

Forskningen bag teknologien

Magnetisk vandbehandling har længe været mødt med skepsis. En af årsagerne var, at man manglede en fysisk forklaring på, hvordan et magnetfelt kunne påvirke kalken, efter vandet havde forladt feltet. Samtidig var resultaterne fra tidligere forsøg ikke altid reproducerbare.

Nyere forskning i kalkens krystaldannelse har givet en forklaring. Kalkkrystaller dannes ikke nødvendigvis direkte fra frie ioner. Før den færdige krystal dannes, kan calcium og carbonat eksistere i små, dynamiske præ-nukleare klynger. Disse klynger er fleksible og deformerbare og kan derfor påvirkes, mens vandet passerer gennem et magnetfelt.

Fysikeren J.M.D. Coey beskrev i 2012 en mekanisme og et konkret designkriterium for magnetisk behandling. Her er det ikke alene magnetfeltets styrke, der har betydning. Også feltets gradient, behandlingens længde og den tid, vandet befinder sig i feltet, spiller en rolle.

LAGUR er konstrueret efter dette princip med en langstrakt kobberspole og et hurtigt vekslende magnetfelt. Formålet er at påvirke kalkdannelsen, så kalken udvikler sig mod den blødere aragonit frem for den hårdere calcit.

Vil du vide mere om forskningen bag?

Teknologisk Institut: Markant mindre fastsiddende kalk

Teknologisk Institut testede LAGUR ved at køre to identiske vaskemaskiner side om side i cirka 190 timers kogevask ved 14–15 °dH. Maskinen med LAGUR havde markant mindre kalk, og kalken på den ubehandlede maskine sad 1,2–2,1 gange hårdere fast.

GEUS: Tydelig forskel i kalkens struktur

GEUS fotograferede LAGUR-behandlet og ubehandlet kalk med elektronmikroskopi. Analysen viste en tydelig forskel i kalkens krystalstruktur og viste samtidig, at effekten voksede med styrken af behandlingen.

SEM-billederne viser nåleformede, sammenvoksede strukturer i den ubehandlede kalk, mens den LAGUR-behandlede kalk består af mere adskilte, afrundede eller kubiske krystaller.

Rambøll: Blødere kalk hos alle undersøgte forbrugere

Rambøll gennemførte et feltstudie med LAGUR på Grauballe Vandværk.

Hos alle fire undersøgte forbrugere blev kalken omdannet fra hård til blød. Effekten kunne desuden måles op til 6 km fra vandværket og mindst otte dage efter behandlingen.

FORCE Technology: Større andel af den blødere aragonit

FORCE Technology undersøgte LAGUR-behandlet kalk med røntgenanalyse.

Analysen viste, at den behandlede kalk indeholdt mere af den blødere aragonit end det ubehandlede råvand. Analysen er foreløbig og følges op af en mere grundig undersøgelse.